BRCA og forebyggende brystoperation           

         - Det psykiske aspekt

Der er ingen tvivl om, at forløbet har været langt og sejt. Der er heller ingen tvivl om, at det har været dét værd. Men jeg blev overrasket over, hvor stort et psykisk efterslæb forløbet førte med sig.

I tiden op til 1. operation havde jeg konsultationer hos en psykoterapeut; dels for at bearbejde svaret fra gentesten, men også for at gøre mig mental klar til indgrebet. Jeg følte mig også klar, og den fysiske opheling forløb også som den skulle efter operationen.
På papirerne stod der, at man skulle sygemeldes 4 uger efter, og med den personlighed jeg havde, mente jeg så, at jeg godt kunne tage på kursus 2½ uge efter... Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg ville gerne have vidst, at psyken er fuldstændig skudt i sænk og også har brug for en ophelingsfase.

Min erfaring er nu, at man i de første uger er så fokuseret på, om alt det medicinske og fysiske nu går godt. Når man så efter 4 uger er kommet godt i gennem helningsprocessen, kan man ånde lettet op - men så begynder psyken at kræve opmærksomhed. Der er jo gået mange tanker igennem ens hoved, som man ikke har haft tid til at tage sig af, fordi det fysiske var vigtigere i de første uger.

Det er jo helt individuelt hvor god man er til at lytte efter sin egen krop. Inden dette forløb var jeg absolut ikke god til det, og derfor kløede jeg på på arbejdet i stedet for at starte på en delvis raskmeldning og dermed give plads  til den psykiske bearbejdning samtidig med.

Det resulterede kort fortalt i et kriseforløb, hvor følgende symptomer er almindelige:
- Søvnløshed
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Forvirring
- Nedsat overblik
- Generel udmattelse og stress

Jeg blev efter få uger sygemeldt fra mit arbejde igen, og pga den utætte ekspander endte jeg faktisk med at gå hjemme 3 måneder, inden jeg lige så stille kom igang igen. De første par uger var jeg på arbejde 2 timer 3 gange om ugen. Det var en stor omvæltning at gå fra sit eget selskab derhjemme til at være en del af en stor kollegaflok, så dét i sig selv krævede energi.
I løbet af de næste 6 måneder steg jeg lige så stille i antallet af arbejdstimer. Et par gange synes jeg det gik så godt, og så blev det alligevel for meget, og jeg måtte sættes lidt ned i tid igen. Men med støtte fra en fantastisk og forstående leder lykkedes det mig at vende tilbage på mit fulde timeantal 10 måneder efter operationen.

Jeg er sikker på, at det psykiske forløb ikke ville have taget så lang tid, hvis jeg havde givet tankerne og følelserne plads fra starten af.

Det er jo som sagt ikke alle, der overhører kroppens signaler. Så andre, der skal i gennem samme operationsforløb, får måske ikke et lige så psykisk efterslæb.

Men jeg synes, det er vigtigt at belyse emnet, så de personer, der forestiller sig, at man er helt fit for fight efter 4 uger, kan overveje, om man skal bede om en delvis raskmelding til at starte med, og vide, at der højest sandsynligt skal sættes noget tid af i kalenderen til at lade tanker og følelser fylde de første måneder.

 

 Forside

 Min baggrund

 Det planlagte forløb 

 1. operation

 Påfyldning

 Utæt ekspander

 2. operation

 Brystvorter

 Tatovering

 Det psykiske aspekt

 Links

 Gode råd